Almenara Golf Resort

Contact An Agent

Almenara Golf ligger i Sotogrande-området og i hvad der må betegnes som et smørhul af golfbaner. Indenfor en radius af 1 km finder man Valderrama, La Reserva, Sotogrande Golf Club og San Roque, så den kræsne golfspiller skal nok få stillet sin sult.

Foruden et rigtigt lækkert hotel, så byder Almenara Golf på 3 sløjfer (Pinos, Lagos og Alcornoques), som kan kombineres valgfrit. De tre sløjfers karakteristika kan kendes ved dens navn Pinos (grantræer) Alcornoques (korktræer) og Lagos (søer) og de 27 huller er rigtigt pænt kuperet og det er helt sikkert anbefalelsesværdigt at en buggy til runden.

Pinos

Med sine 3.006 meter fra gul tee er Los Pinos den længste af de tre sløjfer. Udfordringerne er forholdsvis få og koncentrer sig om hul 4,  et kort par 3 hul med en hævet green beskyttet af en bunker. Hul 5 som er et kort, men meget smalt par 4 hul med en snæver green. Sidst men ikke mindst er der hul 6 med en pænt kuperet fairway, som afsluttes med en niveaudelt green. Afslutningsvis er der et kort par 4 hul på 302 meter, men med mindre man har styr på driveren så kan andre køller også komme i spil, da indspil til green besværliggøres af hele tre bunkers.

Alcornoques

Alcornoques starter kuperet og flader senere ud. Til gengæld kommer der flere udfordringer i form af vand (hul 5, 6, 7 og 8). De fleste steder er der god plads, men gem et par slag til sidste hul, hvor det går op ad bakke næsten hele vejen og afsluttes med en bred, men drilsk green.

Lagos

Som det fremgår af navnet, så er der meget vand i spil på sidste sløjfe og den er klart den sværeste  af de tre sløjfer. Det starter roligt på de første to huller og herefter skrues der op for sværhedsgraden. Hullerne 5,6 og 9 er en fryd for enhver golfspiller, men kræver også masser af færdigheder. Der er dog mulighed for at hente noget af det tabte ind på hul 7 og hul 8. Lagos-sløjfen er en rigtig lækkerbisken ,som stiller store krav til sit course management.

Alt i alt byder Almenara på glimrende udfordring for alle niveauer og med et fint hotel ved 1. tee er det et oplagt sted at besøge, hvis man har i sinde at forbedre sit golfspil til fornuftige penge.

Hdc: Mænd 28 / Kvinder 32

* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Restaurant
* Bar
* Pro Shop
* Hotel
* Green Fee ordning
* Online booking
* Undervisning
* Green Fee 18 Huller € 75 (Højsæson: marts, april, maj, september, oktober)
* Green Fee 18 Huller € 55 (Lavsæson: januar, februar, juni, juli, august, november, december)
* Green Fee 9 Huller € 45
* Buggy € 40
* Leje af golfsæt€ 50
* Trolley € 7
Almenara Golf Resort
Avda. Almenara s/n, Sotogrande, San Roque
11310 - Spanien

E-mail:	almenara.golf@sotogrande.com
Telephone: +34 956 582 054
www.hotelalmenara.com