Gran Canaria

El Cortijo Golf

Contact An Agent
El Cortijo Golf

El Cortijo Golf

Fem km nord for lufthavnen på Gran Canaria finder man El Cortijo Golf, hvor banedesignerne Blake Stirling og Marco Martín har formået at få en ganske fin golfbane ud af de flade landskaber som også findes på vulkanøen.

De 18 huller spilles til par 72 og måler 5.833 meter fra gul tee og 4.635 meter fra rød tee og banen kendetegnes især på sine mange palmetræer, hvor mange af dem er placeret på fairway og ikke mindst en del vandhazarder, som kommer i spil på otte ud af atten huller. De første ni huller er forholdsvis flade huller, men dog med en del vand. Der venter dog flere udfordringer på bag-ni hvor der kommer en del mere konturer på både fairway og greens. Sørg dog for at have samlet en point inden de sidste fire huller, som nemt kan ødelægge selv det mest fornemme scorekort.

Hul 1: Par 4 325/236 meter. Fint hul at starte med, hvor det især handler om at undgå de to palmer midt på fairway. En god mulighed for at komme godt fra start.

Hul 2: Par 5 436/377 meter. – Forholdsvis let hul, dog kan de mange fairway bunkers drille. Undgå den store i højre side, da den blokeres af en stor lavasten. Stor green som skråner mod højre.

Hul 3: Par 4 350/268 meter. Svagt dogleg venstre som igen byder på palmetræer på fairway. Vand til venstre for green. Rigtig svær green.

Hul 4: Par 3 180/134 meter. Langt par 3 hul som ofte spilles i modvind. Green er beskyttet af søen i venstre og tre bunkers til højre. Et af banens sværeste huller.

Hul 5: Par 4 380/291 meter. Vinden er ofte i ryggen på hul 5 og det spilles derfor kortere. Svært fra teestedet med vand i venstre og sand og OoB i højre. Andet slaget er fri af hazarder og bør ikke give problemer, dog kan palmerne omkring green komme i spil.

Hul 6: Par 3 105/75 meter. Ultra kort par 3 hul hvor søen i højre side kan skræmme. Sigt efter palmetræet til venstre foran green.

Hul 7: Par 4 400/307 meter. Et svært par 4 hul som spilles op ad bakke og som oftest i modvind. Pas på den dybe bunker 45 meter før den store green. Green uden de store problemer.

Hul 8: Par 4 262/208 meter. Rundens letteste hul og bør som minimum give par. Fra tee går det ned mod en bred fairway og med et fornuftigt drive er du sikker på et kort andet slag ind mod en hævet onduleret green.

Hul 9: Par 5 446/364 meter. Et par 5 hul som starter med en meget onduleret fairway og to palmetræer efter 250 meter, som kan genere andet slaget. Sigt mod venstre side af green.


Klik på kortet for at se baneoversigten i stor størrelse

Hul 10: Par 5 504/412 meter. Langt par 5 hul åbner bag-ni. Fairway spilles op ad bakke og skråner lidt mod højre. Ingen nævneværdige problemer på green.

Hul 11: Par 4 388/315 meter. Igen skråner fairway mod højre og de to bunkers. Svær green som hælder væk fra fairway.

Hul 12: Par 4  meter. Kort par 4 hul som spilles op ad bakke. Fairway, som skråner kraftigt mod venstre, skal rammes.

Hul 13: Par 3 177/132 meter. Teested er placeret højt over green og hullet spilles meget kortere end antaget. Sigt til højre og man får et op ad bakke put.

Hul 14: Par 4 256/212 meter. Et hul som kræver god course management. Fem bunkers på og langs en smal fairway. Indspil besværliggøres af træerne.

Hul 15: Par 4 375/291 meter. El Cortijos signaturhul og banens sværeste. Udslag mod smal fairway gennem palmetræer. Svært andet slag med sø i højre og bunker til højre for green.

Hul 16: Par 5 435/382 meter. Et dogleg par 5 hvor fairway er delt af en stor sø. Et andet slag kan blive svært pga palmetræerne. Lille green som falder ud mod søen.

Hul 17: Par 3 147/118 meter. Sø og bunker i højre. Onduleret green venter.

Hul 18: Par 4 409/323 meter. Langt par 4 hul afslutter El Cortijo. Fra tee går det stille og roligt ned ad bakke og med en dogleg venstre ved 200 meter. Masser af palmetræer får fairway til at se smal ud. Et par er en fin afslutning.

 

Hdc: Mænd 24 / Kvinder 36

* Vær opmærksom på at der er visse begrænsninger med hensyn til reservation for greenfee gæster på hverdage og banen er reserveret til medlemmer på lørdage, søndage og helligdage.

* Green Fee 18 Huller € 99 (højsæson: oktober, november, december, januar, februar, marts, april)
* Green Fee 18 Huller € 55 (lavsæson: maj, juni, juli, august, september)
* Green Fee 9 Huller € 38-65
* buggy € 30
* Trolley € 4
* Leje af golfsæt € 12
* Token 50 bolde € 3
* Clinic 30 min € 15
* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Bar
* Restaurant
* Pro Shop
* Online booking
* Undervisning
El Cortijo Club de Campo
Autopista Sur GC-1. Kilómetro 6,4
35213 Telde,Gran Canaria, Spanien
E-mail: clubcampo@elcortijo.es
Telefon: + 34 928 711 111
www.elcortijo.es