Font del Llop – den smukke golfbane ved Alicante

Font del Llop Golf Resort er en af upcoming banerne på Costa Blanca, som holder et internationalt snit. Banen er designet af makkerparret Stirling/Martín, som har nogle af de bedste baner i Spanien på samvittigheden. Den høje kvalitet  kan allerede mærkes på teestedet med hele fem muligeheder for udslag og generelt er kvaliteten af både greens, hazards og fairways med til at give banen international klasse. Font del Llop er sammen med bl.a. La Finca Golf og Las Colinas Golf nogle af flagskibene på Costa Blanca.

De 18 huller spilles til en fornuftig længde på 5.870 meter fra gule klodser (6.313 meter fra hvid) og banens layout er en blanding af amerikansk og skotsk, som især kommer til udtryk ved de åbne vidder og de fritvoksende naturområder. Banearkitekterne har formået at skabe et unikt sammenspil mellem det kuperede terræn i dalen, vandløbet der forbinder banens fem søer og et godt hulforløb med fem Par 3 huller, otte Par 4 og fem Par 5 huller.  Alt dette er med til at gøre Font del Llop til meget mere end en god golfoplevelse.

En anden god ting ved Font del Llop er dens placering. Kun 20 minutters kørsel fra lufthavnen i Alicante, gør det den til en oplagt kandidat, hvis man skal nå en runde inden turen går hjem mod Danmark.

 

Kontaktoplysninger

 

Font del Llop

Ctra. Alicante-Aspe CV.847 – km 3.5, 03679 Monforte del Cid, Spanien

Tel. +34 966 12 67 67

mail: info@fdlgolf.es

web: www.fdlgolf.es