Golf de Andratx

Contact An Agent

Golf de Andratx | Hul 5

Golf de Andratx byder på en 18 huller placeret i dalen før Port de Andratx. Den 18 hullers mesterskabsbane er allerede godt kendt som en af de mest vanskelige og udfordrende baner på Mallorca. Banen er anlagt i et ganske kuperet område, hvilket gør det absolut nødvendigt med en buggy. Det kuperede landskab gør også, at der spilles fra hævede teesteder på flere af hullerne. Det falder ikke i alles smag, men man bliver dog hurtigt klar over at den lille fordel udfordres af smalle fairawys, træer og Out of bounds. Både præcision og course management er faktorer som kommer i spil på Andratx.

Hul 1Par 4 328/274 meter. Åbningshullet på Golf de Andratx er et fint Par 4 hul på 328 meter, hvor andet slaget er ind mod en hævet green beskyttet af et stengærde. Der er OoB i højre, men god plads på fairway, så en muligheden for en god start er til stede.

Hul 2Par 3 148/129 meter. Sværhedsgraden øges betydeligt på hul 2, hvor et mellemlangt og smalt par 3 hul med OoB i højre og bag green venter. Green er beskyttet af to bunkers og endnu en bunker foran green fanger alle korte slag.

Hul 3Par 4 278/251 meter. Et kort Par 4 hul dogleg højre er en god birdie/par chance. Et præcist drive ned til dogleggen (200m) giver et kort pitchslag ind til den hævede green.

Hul 4Par 3 151/132 meter. Pine Valley kaldes hul 4, hvor teestedet er placeret højt over green. Bolden skal carries 110 meter for at undgå den store sø. OoB i højre side.

Hul 5Par 5  448/373 meter. Rundens første Par 5 hul, hvor den langtslående kan nå green i to. God plads på den opdelte fairway og eneste trussel er de dybe greenside bunkers.

Hul 6Par 5  532/454 meter. Green Monster kaldes dette lange Par 5 hul. Ikke mindre en 532 meter fra gul tee (609m fra hvid) Green Monster kræver 5 gode slag for at komme i land og et par vil føles som en birdie.

Hul 7Par 4  229/193 meter. Et flot og kort par 4 hul, hvor det føles som at træerne i højre side hænger ind over fairway. Andetslaget skal man ramme en hævet green  beskyttet af stengærder.

Hul 8: Par 4  391/364 meter. Signature hullet på Golf de Andratx. Teestedet hævet højt over fairway, som først begynder efter 200 meter. Green kan nåes i to, men hold øje med søen i venstre.

Hul 9: Par 3  121/91 meter. Et kort Par 3 afslutter for-9. De første 100 meter er dækket af en stor sø og en svær green venter. Det kan kun anbefales at tage en kold øl ved det lille halfway house ved niende.

Hul 10Par 5  465/414 meter. Et svært Par 5 hul på 465 meter byder velkommen til bag-ni og selv om teestedet er hævet i forhold til fairway og tager lidt af længden af hullet, er en par en god score.

Hul 11Par 3  403/346 meter. Hul 11 er et svært Par 4 hul, hvor en smal og onduleret fairway skal rammes fra tee og andet slaget skal ramme en svær green.

Hul 12Par 4  336/251 meter.Et fint Par 4 hul, hvor det anbefales at lade køllerne blive i bag´en. Fra green er der en vidunderlig udsigt til hele Camp de Mar-området.

Hul 13Par 4  343/328 meter. Et svært og klassisk Par 4 hul, hvor en tværgående å opdeler fairway i to. Andetslaget er er mod en svær green beskyttet af tre bunkers.

Hul 14: Par 4  273/232 meter. Kort Par 4 hul som spilles op ad bakke. Andetslaget mod svagt hævet og svær green.

Hul 15Par 3  174/162 meter. Dramatisk Par 3 som spilles fra hævet teested. OoB både i venstre og højre og fire bunkers ved en onduleret green gør en par til en god score.

Hul 16: Par 4  304/265 meter. Et fint par 4 hul hvor drivet skal placeret midt på den ondulerede fairway.  Andetslagt mod green byder på vand i højre og tre greenside bunkers.

Hul 17Par 4  324/279 meter. Hul 17 spilles op ad bakke og med en dogleg venstre. Fra tee skal man sørge for at åbne banen op, så der er en chance for at nå green i to. OoB i både højre og venstre langs hele hullet.

Hul 18Par 5  435/378 meter. En svær afslutning venter på Golf de Andratx. Et Par 5 hul som doglegger venstre og hvis man vil gå efter green i to, så må man gå ind over søen langs venstre. I et evt. tredjeslag skal man undgå vand og bunkers rundt green. Et rigtigt fint og krævende afslutningshul.

Golf de Andratx er en bane som alle golfspillere ser frem til at spille, men det skal siges at banen nok bedst egner sig til lavhandicap spilleren og kan føles mere end svær hvis handicappet er over 20. Men er evnerne der, så er det en rigtig spændende bane, som giver fuld valuta for pengene.

Spanskgolf spillede Golf de Andratx i oktober 2012

Hdc: Mænd 28 / Kvinder 32

Længde: 5.683/4.913 meter

Par: 72

* Pro Shop
* Buggy (obligatorisk)
* Restaurant
* Bar
* Pro Shop
* Online booking
* Undervisning
* Green Fee 18 Huller € 100 (incl. buggy)
* Green Fee 9 Huller € 65 (incl. buggy)
* Driving Range bolde € 5
* Clinic € 50
Golf de Andratx
Carrer Cromlec 1, Camp de Mar, Mallorca
07160 - Spanien

E-mail:	info@golfdeandratx.com
Telefon: +34 971 236 280
www.golfdeandratx.com