Golf Son Servera – en lille golfperle ved Cala Millor

Club de Golf Son Servera er øens næstældste golfklub og byder på en dejlig parkland bane med skøn udsigt til de frodige bjerge og Cala Millor-bugten i den nordøstlige del af Mallorca. Banen blev åbnet i 1967 og i 2012 fik den en make-over, så den i dag står som en af de mange golfperler på Mallorca.

Længdemæssigt er banen også godt med. 5.844 meter fra gul tee og ca. 1.000 meter kortere fra rød. Det er dog også muligt at spille den fra hvid tee, hvis man ønsker dette. Som en god parkbane byder Golf Son Servera på brede fairways, generøs rough  og masser af træer. Sidstnævnte kan godt give lidt udfordringer, især hvis ikke man holder sig på egen fairway.

Både fairways og greens er fint ondulerede og som regel i meget god stand. Derudover er masser af bunkers stratetisk placeret rundt om på banen, samt vandhazarder i spil på en del af hullerne. Hullerne 3 til 7 regnes for de sværeste på Son Servera, men med god course management kan man enkelt komme uden om dette.

Son Servera byder på en dejlig golfbane som man helt sikkert må spille, når man gæster Mallorca. Udsigten til den smukke Cala Millor-bugt og Tramuntana-bjergene gør kun oplevelsen endnu mere imponerende og runden kan med fordel sluttes af med frokost eller drinks i klubhusets terrasse.

Kontaktoplysninger

 

Club de Golf Son Servera

Urbanización Costa de los Pinos s/n

07559 Son Servera – Mallorca

Tel. +34 971 840 096

mail: reservas@golfsonservera.com

web: www.golfsonservera.com

Følg Golf Son Servera på Facebook: