La Cala Golf – 54 huller i de smukke Mijas-bjerge

5 km øst fra søvnige Mijas og godt gemt i de smukke andalusiske bjerge ligger La Cala Golf Resort, som må betegnes som en drøm for enhver golfentusiast. Et luksus hotel omgivet af tre topklasse golfbaner lige uden for døren.

America – banen

Det kuperede terræn på America kræver en fornuftig course management og det er vigtigt at have styr på sin længde, da mere end  halvdelen af greens er let forhøjet, derudover kan fire ud af fem Par 5 huller nåes i to slag, så der er basis for at kunne hente lidt ind, hvis man kommer i problemer.

Et af de mere spektakulærer huller på denne sløjfe møder man på hul 16. Et kort Par 3 på kun 105 meter fra et hævet tee sted, som giver god mulighed for at få et godt view ud over det imponerende landskab. Men lad ikke koncentrationen glippe, da der både skal tages hensyn til vind, sand og vand.

Asia – banen

Asia regnes for den sværeste af de tre baner og med god grund. Det starter stille og roligt med tre overkommelige huller, men både 4, 5 og 6 kræver både masser af længde og selvtillid. Men det er slet ikke slut med højdepunkter på Asia og især hul 11 og det afsluttende 18 hul er en ren fornøjelse at spille.

Europa – banen

Europa blev indviet i 2005 og er dermed den nyeste bane på La Cala og til trods for at være både længere end sine storebrødre, så er den ret tilgivende. Floden Ojen kommer i spil på de første otte huller og generelt er den mindre spektakulær og mindre kuperet end både Asia og America.  Designeren Cabell B. Ronison har sagt at Europa er  ikke bare mindre  dramatisk, men vil også være lettere for gennemsnits-golferen. Fairway´ene er bredde og greens er lidt større end på de andre baner.

La Cala Golf ligger som sagt i Mijas-bjergene og skal man have lidt afveksling en dag, så ligger på Santana Golf og Chaparral Golf lige i baghaven.

Kontaktoplysninger

La Cala Golf Resort

Calle Mirador del Golf, 1, 29649 Mijas, Málaga, Spanien

Tel. +34 952 66 90 33

mail: golf@lacala.com

web: www.lacala.com