Alicante

La Marquesa Golf

La MarquesaPQ

Contact An Agent

 

La Marquesa Golf

La Marquesa Golf


La Marquesa Golf er en flad parkbane 15 minutters kørsel nord for Torrevieja. Banen, som har lidt mere end 20 år på bagen, ligger fint placeret i en dal som giver et specielt mikroklima, der gør det muligt at spille året rundt på La Marquesa

De 18 huller spilles 5.971 meter fra gul tee og der er en god blanding af korte og lange huller, hvor et par  af dem spilles ret kort i forhold til normal standart. Banen er ikke for kuperet og det anbefales at man undlader buggy og nyder banen på gåben. Der er god plads på fairway, mens en del træer og palmer, fairwaybunkers og en del vandhazarder kan give problemer.

Et par huller er der dog værd at trække frem.  Hul 4 er et 312 meter langt Par 4 hul, hvor drivet skal sendes op langs venstre for at få frit udsyn til indspillet, alt der går til højre vil give et blindt andetslag. Et præcist 9-jern vil sætte en op til en god birdie-mulighed. På bag-ni er det værd at fremhæve hul 15. Et 162 meter Par 3 hul med en hævet green, hvor vandet truer bagtil.  Sidste men ikke mindst, så er afslutningen på La Marquesa Golf værd at nævne. Hele 570 meter skal forceres i fem slag og med vand langs venstre side af fairway og omkring green, så en par vil være en fin afslutning.

Alt i alt er La Marquesa Golf en god bane i en fin kvalitet. En (for det meste) tørlagt flod passerer tværs gennem La Marquesa og kan drille på mange af hullerne. En lavhandicapper vil måske mangle udfordringer på La Marquesa, men alle andre vil helt sikkert få en fornøjelig dag, så længe man undgår floden.

* Green Fee 18 Huller € 64
* Green Fee 9 Huller € 39
* Leje Golfkøller € 25
* buggy € 25
* Trolley € 4
* Token 30 bolde € 1
		
* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Bar
* Restaurant
* Pro Shop
La Marquesa Golf
Avenida Justo Quesada, s/n
Apartado de Correos, 8
03170 Rojales (Alicante) - Spanien
E-mail: info@lamarquesagolf.es
Telefon: +34 966 714 258
www.lamarquesagolf.es
Vil du spille La Marquesa Golf, så send en mail på info@spanskgolf.dk