La Quinta Golf

Contact An Agent

La Quinta Golf – Guadaiza hul 5

Få km fra mondæne Marbella ligger det skønne La Quinta Golf & Country Club, som regnes for en af de bedre golfbaner i området. La Quinta Golf blev indviet i 1989 med en 18 hullers bane og senere er der kommet 9 ekstra huller til, der sammen med de fine træningsforhold i form af La Quinta Golf Academy kan danne de perfekte rammer om et golfophold i Spanien.

Banens 27 huller er delt op i tre sløjfer (San Pedro, Ronda og Guadaiza) og de kan kombineres valgfrit og selv om ingen af de tre kombinationer måler over 6.000 meter, venter der masser af udfordringer og gode oplevelser på La Quinta Golf.

San Pedro

San Pedro starter og slutter med to svære par 5 huller og på nær et lidt pudsigt Par 3 hul, er de ni huller ganske fint afvekslende og udfordrende. Til gengæld er det andet par 3 hul på sløjfen ganske charmerende. 143 meter med OoB i højre og en green beskyttet af en stor sø foran og bunkers bag til.

Ronda

Ronda-sløjfen blev renoveret i 2003 og man skal have hovedet med rundt her. Det starter allerede på første hul, hvor man skal tænke godt over hvordan man ligger fra tee. En drilsk green kan vanskeliggøre en god start. De næste par huller byder ikke på nævneværdige udfordringer, men på 6. hul møder du sløjfens sværeste hul – et forholdsvis kort par 5 hul med en smal fairway og en hævet green. Har du styr på dine køller, kan du hive en god score hjem her. Afslutningsvis byder både hul 8 og 9 på vandhazarder og især hul 9 kan godt gå hen og blive spændende, hvis du er nødsaget til at satse.

Guadaiza

Den sidste af de tre sløjfer er samtidigt den længste på La Quinta Golf og regnes af mange for den sværeste. Det starter igen med et kompliceret par 4 hul som, til trods for sin længde, godt kan volde problemer. Efter et Par 3 hul kommer tre rigtigt gode huller, hvor det især på 5. hul gælder om at holde bolden i fairway. Hul 7 spilles til handicap 1, men med sine 401 meter er det mere præcision en kræfter der gælder her. På 9. går det smukt op mod klubhuset og selv om man ligger på green i to, så er en par ikke sikker. Der kan sagtens gemme sig et 3 put på en rigtig svær green.

Der venter en rigtig god golfoplevelse på La Quinta Golf og man må absolut ikke lade sig skræmme af længden. Der er fint med udfordringer på alle tre sløjfer og fordelingen af hullerne, sammen med kombinationsmulighederne gør at La Quinta aldrig bliver kedelig. Desuden kan man jo vælge at spille fra hvid tee, hvis som giver banen den ekstra udfordring.

 Hdc: Mænd 24 / Kvinder 36

* Green Fee 18 Huller € 103 (Højsæson: marts,april,maj,1.oktober - 15.november)
* Green Fee 18 Huller € 77 (Lavsæson: januar, februar, juni,juli,august,december)
* Buggy € 30
* Trolley € 3
* Clinic - se hjemmeside for muligheder
* Leje af golfsæt € 40
* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Restaurant
* Bar
* Pro Shop
* Hotel
* Online booking
* La Quinta Golf Academy
La Quinta Golf & Country Club
Urb. La Quinta Golf s/n, Marbella
29679 - Spanien

E-mail: info@laquintagolf.com
Telefon: +34 952 762 390
www.laquintagolf.com/golf.html