Mar Menor Golf

Contact An Agent

Mar Menor Golf | Hul 13

Mar Menor Golf er et rigtigt fint golfresort med en 18 hullers golfbane beliggende 30 km syd for Torrevieja. Banen byder på et ret fladt anlæg med brede fairways, hurtige greens og selvfølgelig en del bunkers. De første ni huller er designet af britiske af David Thomas, som har fået lidt mere længde at lege med end Nicklaus design har fået på bag-ni. De første ni huller spilles således til par 37 på de 3.275. Som de fleste spanske baner er roughen klippet godt ned og man finder næsten altid sin bold, hvis man ikke rammer fairway. Det anbefales selvfølgelig at gå efter midten af fairway, da der et par søer som godt kan drille, samt en del greenside bunkers som kræver et godt boldtræf.

Klik på kortet for at se i større målestok

De sidste ni huller er som tidligere nævnt designet af Nicklaus Design og måler 2.878 meter til par 35. Der er igen god plads på fairway og en bred rough. Men det er ikke helt så let, som det lyder og især på hullerne 13, 14 og 15 hvor man spiller rundt om en stor sø kan det blive udfordrende. Til gengæld er der rigtig god mulighed for at indhente noget af det tabte på de to sidste huller, henholdsvis et kort par 3 og som afslutning et par 4, som doglegger højre.

Som en lille anke til Mar Menor Golf kan nævnes at man på nogle huller spiller lidt tæt på de mange lejligheder, som er i området. Der er sat afskærmning op på et par af hullerne og det trækker lidt ned på det æstetiske udtryk. Den kan fint spilles af nybegyndere, men også  den bedre golfspiller vil nyde en runde på Mar Menor Golf. For selv om den udefra set, kan virke lidt flad og kedelig, er der stadig gemt udfordringer i den og én ting er man helt sikker på. Fairways, greens og bunkers er i en super stand på Mar Menor og man får en rigtig god golfbane til en fornuftig green fee.

Har man planer om at spille Mar Menor kan det kun anbefales at indlogere sig på InterContinental Mar Menor Golf & Spa Resort, som også fungerer som klubhus for banen.

Spanskgolf spillede Mar Menor Golf i maj 2012

* Green Fee 18 Huller € 80
* Green Fee 9 Huller € 51
* Twillight € 39
* Buggy € 40
* Trolley € 7
* Clinic € 28 (30min)
* Leje af golfsæt € 34
* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Restaurant
* Bar
* Pro Shop
* Online booking
* Undervisning
Mar Menor Golf Resort
C/Ceiba, S/N, Torre-Pacheco
37000 - Spanien

E-mail: reservas@murciagolfexperience.com
Telefon: +34 968 041 765
www.golf.marmenorresort.com