Marbella Golf – hul 7

Marbella Golf & Country Club ligger i hjertet af Costa del Sol, kun fem kilometer øst for det mondæne Marbella og regnes for en af de  mere udfordrende golfbaner på solkysten. Banen ,med design af Robert Trent Jones Senior, blev indviet i starten af 1990erne og er anlagt  i en af de større tilbageværende grønne områder på Costa del Sol, hvilket giver et rigtigt flot layout.

De 18 huller spilles til Par 72 og måler 5.444 meter fra gul og 4.379 fra rød, men tag ikke fejl der er masser af gode udfordringer i form af  bunkers, vandhazarder og ikke mindst en del træer, som gør banen til en fin naturoplevelse, men også kan give problemer hvis man kommer lidt væk fra fairway.

De første ni huller starter med et kort Par 4 hul på 259 meter med en hævet green omgivet af bunkers. Næste udfordring er et smukt Par 5 hul på 445 meter hvor både teested og green er hævet over en kuperet fairway. Hul 3 er et kort Par 3 hul på 120 meter, mens hul 4 er et kort Par 4 med en god birdie chance. Næste hul er et smalt Par 4 hul, hvor man med et præcist teeslag, kan sætte sig selv op til en birdie chance inden man møder Marbella Golfs sværeste hul. Et 446 meter Par 5 med masser af vand i spil både langs fairway og ved green. Hul 7 og 8 er endnu engang to smukke Par 4 huller inden et 150 meter Par 3 hul med en stor green der omkredses af store dybe bunkers afslutter for-ni.

På bag-ni starter man blidt ud med et enkelt Par 4 hul på 310 meter efter fulgt af et Par 3, hvor oliventræerne blokerer den direkte vej til green. På hul 12 venter 370 meter til Par 4 og selv om der er god plads på fairway, så venter der et rigtigt svært andet slag og en par/bogey er en rigtig god score. Hul 13 er et kort Par 5 hul på 420 meter, med en sø på venstre side af fairway gør både teeshot og indspil kompliceret. Hul 14 er et idyllisk Par 4, hvor et oliventræ midt på fairway er den eneste forhindring. En god mulighed for par.Endnu et smukt Par 4 hul venter på 15, hvor de 333 meter afsluttes med en svær green beskyttet af dybe bunkers. Hul 16 er et mellemlangt Par 3 på 156 meter, med bunker foran green og vand bag til. Inden sidste udfordring venter et ret enkelt Par 5 hul, hvor der er masser af plads. Til sidst på Marbella Golf venter en rigtig lækkerbisken. Et kort Par 4 hul, som spilles op mod klubhusets terrasse, er en fin mulighed for at afslutte runden med en birdie.

Hdc: Mænd 28 / Kvinder 36

* Green Fee 18 Huller incl buggy € 95 (højsæson: februar, marts, april, maj, oktober, november)
* Green Fee 18 Huller incl buggy € 79 (lavsæson: januar, juni, juli, august, september, december)
* Green Fee 9 Huller € 39-49
* Green Fee Twilight € 39-49
* Trolley € 15
* Leje af golfsæt € 39
* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Bar
* Restaurant
* Pro Shop
* Online booking
* Undervisning
Marbella Golf & Country Club
Urbanización Valle Romano Casa Club s/n, Estepona
29680 - Spanien

E-mail: reservas@marbellagolf.com
Telefon: + 34 952 830 500
www.marbellagolf.com