Mijas Golf Club har længe været en institution i golf på Solkysten og golfklubben anlagt i Mijas-dalen nord for Fuengirola og kun 20 km fra Malaga lufthavn er stadig ganske attraktivt og er en god mulighed for at spille en bane med originaldesign af  Robert Trent Jones, Sr.

Los Lagos

Los Lagos blev grundlagt i 1976 og er med sine 6007 meter den længste af de to baner. På trods af længden er banen ganske flad og man kan sagtens gå banen rundt. Der er desuden masser af plads på fairways og greens, hvilket gør banen ideel for højhandicapspillere. Som på andre spanske baner er der ikke ret mange træer i vejen på banen, men derimod masser af bunkers og en hel del vand. Hele ni søer på Los Lagos gør at vandet er i spil på otte af hullerne og især hul 8 på 200 meter i Par 3 og to søer, kræver god præcision.

I slutningen af 2012 blev redesignet af Los Lagos færdiggjort og banen har fået et betydeligt kvalitetsløft. De vigtigste ændringer er at både greens og teesteder er blevet gjort større. Derudover er ikke tidligere brugte områder taget med i layoutet og dermed fremstår Los Lagos som en mere fuldendt oplevelse, ligesom man har fremhævet vandhazarderne. Alt i alt ændringer som har hævet niveuaet på Los Lagos betydeligt.

Los Olivos

Den anden bane på Mijas Golf er Los Olivos, som blev indviet i 1984 og restaureret i år 2001. Los Olivos er langt den mest krævende bane af de to og karakteriseres af mange små og onduleret greens, masser af oliventræer strategisk placeret på fairway, som kræver mere præcision end styrke på runden. Det kommer til udtryk på smukkeste vis på hul 7 med et kort Par 4 hul på 309 meter, hvor man skal være omhyggelig med driveren for at ramme fairway. Ligesom Lagos er Olivos også ganske flad og kan fint spilles uden buggy.

Hdc: Mænd 28 / Kvinder 36

* Green Fee 18 Huller € 75-88 (Højsæson: marts, april, september, oktober, november)
* Green Fee 18 Huller € 50-68 (Lavsæson: resten af året)
* Buggy € 25-30
* Trolley € 3
* Clinic € 25
* Leje af golfsæt (Cleveland) € 25
* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Restaurant
* Bar
* Pro Shop
* Hotel
* Green Fee ordning
* Online booking
* Undervisning
		
Mijas Golf Club
Avda. Louison Bobet. Nº 1-3 y 5., Mijas Costa, Spanien
29649 - Spanien

E-mail: teetimes@mijasgolf.org
Telefon: +34 952 476 843
www.mijasgolf.org