Noordwijkse Golf – Links golf i Holland når det er bedst.

Noordwijkse Golf er det tætteste man kommer på den ægte links følelse, som man kender fra de britiske øer. Med sin placering lidt nord for den hollandske ferieby Noordwijkse spreder banen sig ud over et 68 hektar stort naturområde, som indgår i projektet Hollandse Duinen – En Nationalpark som skal stå færdig i 2019.

Noordwijkse Golf Club stammer helt tilbage fra 1915, mens den nuværende bane åbnede op i 1971 efter design af Frank Pennink (som bl.a. står bag Vilamoura i Portugal)

Med Noordwijske Golf har Pennink skabt en smuk bane i bedste links stil, kun afbrudt af 6 huller som går igennem den nærliggende skov. Skovhullerne fungerer faktisk overraskende fint og giver et fint afbræk, især hvis der blæser lidt.

At Noordwijkse vidner om kvalitet kan både ses af nedenstående billeder, men også det faktum at banen flere gange har lagt fairway og greens til Dutch Open hele 9 gange og med prominente navne som Ballesteros, Langer og Montgomerie som vindere.

Foruden blandingen af links og skovbane, så er en Noordwijkses kendetegn de hævede og hurtige greens med særdeles gustne run-offs, som hurtigt kan koste din score. Når det er sagt, så er banen en oplevelse at spille og vi var heldige nok at spille den uden for meget vind, hvilket helt sikkert ville have gjort den en del sværere. En bane, som helt sikkert SKAL spilles, når turen går til Holland.

Golftip: Som det gør sig gældende både for UGC de Pan og Royal Hague Golf, så kan det være lidt tricky at få tee tider i weekenden og helligdage, ligesom formiddagstider på hverdage. Men tjek deres hjemmeside og evt. giv den et ring.

Kontaktoplysninger

 

Noordwijkse Golfclub

Randweg 25

2204AL Noordwijk

Holland

Tel. +31 252 373 763

mail: manager@noordwijksegolfclub.nl

web: www.noordwijksegolfclub.nl