PGA Catalunya – Stadium Course

Lad det være sagt med det samme. Stadium Course på PGA Catalunya er både spektakulær og imponerende. Siden banen åbnede 1999 har den rangeret blandt de bedste ti golfbaner i Europa og for nylig blev den stemt ind som nr. 3 i det kontinentale Europa og nr. 1 i Spanien. Stadium Course har ved flere lejligheder været vært for store turneringer på Europaturen, spanske mesterskaber og lever op til alle de krav, som man kan stille den en golfbane. Der ligger og venter en stor oplevelse i skovene syd for Girona.

Men det er ikke kun de storslåede omgivelser, hvor især de mange træer som indehylder hvert eneste hul, der gør Stadium Course til en fantastisk oplevelse. Banen spilles til 6.226 meter fra gul tee og 5.310 meter fra rød og banen er fint kuperet, med en del forhøjede teesteder og få fairways, der spilles op ad bakke. Derudover er en del strategisk placerede bunkers og søer, som kommer i spil på syv af banens sværeste huller. Alt dette er med til at give Stadium Course en særlig høj kvalitet, som man ikke bør snyde sig selv for, hvis man er i området nord for Barcelona. PGA Catalunya Stadium Course er en golfbane,  der skal spilles.

Vil man spille de to PGA Catalunya baner, så kan det anbefales at tage ophold på det 5-stjernede Hotel Camiral, som ligger ved banen. Det vil gøre opholdet helt unikt.

 

 

Kontaktoplysninger

 

PGA Catalunya Resort

N-II, km. 701, 17455 Caldes de Malavella, Girona, Spanien

Tel. +34 972 47 25 77

mail:  info@pgacatalunya.com

web: www.pgacatalunya.com