PGA Golf Catalunya | Stadium Course – hul 3

Lad det være sagt med det samme. Stadium Course på PGA Golf de Catalunya er både spektakulær og imponerende. Siden banen åbnede 1999 har den rangeret blandt de bedste ti golfbaner i Europa og for nylig blev den stemt ind som nr. 3 i det kontinentale Europa og nr. 1 i Spanien. Stadium Course har ved flere lejligheder været vært for store turneringer på Europaturen, spanske mesterskaber og lever op til alle de krav, som man kan stille den en golfbane. Der ligger og venter en stor oplevelse i skovene syd for Girona.

Men det er ikke kun de storslåede omgivelser, hvor især de mange træer som indehylder hvert eneste hul, der gør Stadium Course til en fantastisk oplevelse. Banen spilles til 6.226 meter fra gul tee og 5.310 meter fra rød og banen er fint kuperet, med en del forhøjede teesteder og få fairways, der spilles op ad bakke. Derudover er en del strategisk placerede bunkers og søer, som kommer i spil på syv af banens sværeste huller. Alt dette er med til at give Stadium Course en særlig høj kvalitet, som man ikke bør snyde sig selv for, hvis man er i området nord for Barcelona. PGA Catalunya Stadium Course er en golfbane,  der skal spilles.

Hul 1: Par 4  381/296 Hold drivet til højre fra det hævede teested. Langt andetslag  med sø i venstre side og bunkers langs højre side af fairway.

Hul 2: Par 4  324/260 Svært udslag hvor en lille fade vil være det optimale. Indspil over en lille dal mod green. Hold til højre.

Hul 3: Par 5  457/387 meter. Et langt par 5, hvor det anbefales at tage det stille og roligt og bruge de tildelte slag. Svært indspil med vand i venstre og sand i højre.  Smal og lang green venter.

Hul 4: Par 4  359/324 meter. Blindt udslag som skal ramme en fairway som er anlagt på et plateau. Indspil mod green skal spilles over en sø. Svært hul som kræver stor præcision.

Hul 5: Par 3  174/145 meter.  Hold til højre og tag dit bunkerslag fremfor vandet i venstre. Et udfordrende hul.

PGA Golf Catalunya | Stadium Course - hul 5

PGA Golf Catalunya | Stadium Course – hul 5

Hul 6: Par 4  350/284 meter. Det eneste sted på banen hvor der drives op ad bakke. Sigt mod det store træ. Der er 140 meter fra stien til front-green. Green er smal, lang og beskyttet af 5 bunkers.

Hul 7: Par 5  476/416 meter. At hul 7 spilles til handicap 17, siger en del om banens sværhedsgrad. Der er 231 meter til den første bunker fra tee. Andetslaget kan spilles konservativt til venstre, eller aggressivt mod den delte fairway foran green. Svær onduleret green venter.

Hul 8: Par 3  138/100 meter. Suverænt par 3 hul med en green i tre niveauer. Lavest forrest, lidt højrere til venstre og højest i højre hjørne.

PGA Golf Catalunya | Stadium Course - hul 9

PGA Golf Catalunya | Stadium Course – hul 9

Hul 9: Par  4 392/337 meter. Banens sværeste hul afslutter for-ni. 240 meter til den første bunker fra tee. Slår man kort anbefales et lay-up til det næste stykke fairway inden green. Green er beskyttet af tre bunkers og tyk rough. Et par er en rigtig god score.

Hul 1o: Par 4  371/314 meter. Bag-ni starter blidt med et par 4 hul uden de store problemer. Fairway skråner svagt ned mod green, som igen skråner mod fairway.

Hul 11: Par 3 150/109 meter.  Et smukt par 3 hul med vand bag green og bunker i højre. Fra teested til green er der et fald på 13 meter. Tricky green.

Hul 12: Par 5  472/400 meter. Hold udslaget til venstre – sigt mod træerne. Hold øje med korktræet 100 meter fra green, det kan godt drille i lay-up. Stor green med niveauforskelle.

Hul 13: Par 4  350/315 meter. Signaturhullet på Stadium. Par 4 hul som spilles ned langs en allé af træer med en ø-green. Smukt, men svært hul.

PGA Golf Catalunya | Stadium Course - hul 13

PGA Golf Catalunya | Stadium Course – hul 13

Hul 14: Par 4 381/304 meter. Langt par 4 med bunkers i begge sider af fairway. Green hælder mod fairway fra højre mod venstre.

Hul 15: Par 5 445/364 meter. Sidste par 5 hul på Stadium spilles dogleg højre og igen er der både træer og masser af bunkers i spil. Klassisk PGA Catalunya.

Hul 16: Par 3 169/112 meter. Banens sidste par 3 spilles mod hævet green, så vælg derfor et jern ekstra. To bunkers foran green fanger alle korte slag.

Hul 17: Par 4 384/293 meter. Hul 17 byder på et af de sværeste udslag fra teestedet. Fire bunkers på fairway og to bunkers inden green gør dette hul til en udfordring.

Hul 18. Par 4 382/329 meter.  Som afslutning venter endnu et lang par 4 hul bunkers lang fairway. En lille fade fra tee vil være optimalt. Svært andet slag mod green, som beskyttes af hele fem bunkers. At kunne skrive et 4-tal på scorekortet på dette hul, er absolut værd at tage med.

PGA Catalunya Golf | Stadium Course - hul 18

PGA Catalunya Golf | Stadium Course – hul 18

Se videogennemgang af alle hullerne på YouTube

Hdc: Mænd 28 / Kvinder 36

* Green Fee 18 Huller € 143 (Weekend: marts, april, maj, september, oktober, weekend, påsken, helligdage)
* Green Fee 18 Huller € 103,5 (Ugedage: marts, april, maj, september, oktober)
* Green Fee 18 Huller € 104,5 (Weekend: januar, februar, juni, juli, august, november, december)
* Green Fee 18 Huller € 79,5 (Ugedage: januar, februar, juni, juli, august, november, december)
* Green Fee 9 Huller  € 50-64
* buggy € 48
* Trolley € 4
* Leje af golfsæt € 35
* Token 50 bolde € 4
* Green Fee Driving Range € 11
* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Bar
* Restaurant
* Pro Shop
* Hotel
* Online booking
* Undervisning
PGA Golf Catalunya
Carretera N-II km 701
17455 Caldes de Malavella, Gerona
Spanien
E-mail: reserves@pgacatalunya.com
Telefon: + 34 972 472 577
www.pgacatalunya.com/golf
Senior Dage
For mænd 55+ og kvinder 50+ kan man spille Stadium Course i lavsæsonen for 57€ og Tour Course for 51€.

Twilight fra 13:30 / 15:00 afhængig af årstiden

Stadium Course 51€
Tour Course 48€

Se mere her