Rio Real Golf – Den smukke golfbane ved Kongefloden

Omkring 40 km vest for Malaga, lige inden man rammer byporten ved Marbella, finder man Rio Real Golf. Banen åbnede i 1965 og regnes for en af klassikerne bland golfbanerne på Costa del Sol.

Rio Real Golf en rigtig fin bane parkbane med god længde med 6.003 meter fra gule klodser og godt 1.000 meter kortere fra rød. Rent designmæssigt er der god variation på hulforløbet og de mange træer og træsorter  gør at oplevelsen på Rio Real er visuelt smuk.

De 18 huller er anlagt langs Real-floden (Rio Real) hvorfra banen har taget sit navn. Floden løber fra bjergene bag banen og ned til Middelhavet og begge dele er visuelt i spil, når man spiller på Rio Real. Især vil du opleve på hul 4, hvor green og stranden kun er afgrænset af et lille hegn.

Området hvorpå banen er anlagt er forholdsvis fladt og efter vores mening er en buggy ikke nødvendig for at spille Rio Real, men det kan selvfølgelig lade sig gøre at leje.

Ønsker man at bo nær banen, så kan man med rette indloger sig på Rio Real Golf Hotel. Et lille hyggeligt boutique hotel med 30 værelser midt på banen, som betyder at alle værelser har udsigt til banen.

Eftersom Rio Real ligger lige ved Marbella, så er de to nærmeste baner Santa Clara Golf og Marbella Golf, som begge ligger mindre en 10 minutters kørsel væk og som snildt kan kombineres, når man spiller Rio Real Golf.

Kontaktoplysninger

 

Rio Real Golf

Urb. Golf Río Real, s/n, 29603 Marbella, Málaga, Spanien

Tel. +34 952 76 57 32

mail: reservas@rioreal.com

web: www.rioreal.com