Royal Hague Golf Club – Hollands Kongelige Bane

Royal Hague Golf Club emmer af historie og naturlig skønhed. Med sin placering i udkanten et eksklusivt skovområde nord for Haag er denne bane en af Hollands bedste baner.

Banen er lige som UGC de Pan designet af Harry Colt i 1938, men her har Colt dog fået hjælp af C.H. Alison. Det mærkes tydeligt på den vilde natur, som har fået mere plads i Alisons bog. Området hvor Royal Hague Golf Club er anlagt er et kuperet sand dune område, hvilket rent golfmæssigt betyder at første besøg på banen kræver et grundigt kig i baneguiden på de fleste af hullerne.

Fra gul tee spilles banen til 5.657 meter og par 72, så længden bør ikke skræmme. Fairways er i super stand og giver et godt rul, såfremt man formår at blive på den. Det kuperede terræn betyder til tider, at man kan slå et fint slag og så rulle ud i semi-rough eller roughen. Derudover er mange af greens hævede og byder på  aggressive run-offs. Så en svær bane at score til handicap på.

Men når det er sagt, så er Royal Hague Golf Club en fornøjelig bane og med masser af visuelle flotte huller. Værd at fremhæve er i vores optik første hul, samt hullerne 4, 6, 7, 13, 15 og 18.

Et lille tip: Værd opmærksom på, at Royal Hague Golf Club kun accepterer 3-bolde (det gælder for en række golfklubber i Holland), så skal man fire mand afsted, så må man tænke kreativt. Som gæst må du maks spille banen 4 gange om året, ligesom det kun er muligt at få tee tider fra mandag til fredag kl. 11.  Reservation kan man gøre enten per mail eller allerbedst per telefon til Caddiemasteren.

Kontaktoplysninger

Royal Hague Golf & Country Club

Groot Haesebroekseweg 22

2243EC Wassenaar – Holland

Tel. +31 70 517 9607

mail: secretariaat@khgcc.nl 

web: www.kghcc.nl