Santana Golf – hul 4

Bjergene ved Mijas danner en smuk baggrund for de 18 skønne huller på Santana Golf. Banen er en forholdsvis flad og åben parkbane med 5 teesteder, som gør at banen spilles som 4.860 meter fra rød, 5.654 meter fra gul og 6.207 meter fra blå tee, som det længste. Området er tidligere blevet brugt til en avocado plantage og flere steder på banen står der gamle avocado træer med friske avocadoer, som er lige til at plukke hvis du spiller sent på efteråret. Den smukke natur har banearkitekten Cabell B. Robinson formået at bevare rundt på banen. De smukke omgivelser sættes i relief af den mere end 500 år gamle korkeg, som man møder på femte hul og generelt er naturen med til at give et rigtigt godt indtryk af banen.

De to første huller er ikke noget specielt. To flade huller bestående af et kort par 4 hul, hvor boldet skal holdes i venstre side af fairway, samt et mellemlangt par 3 hul, hvor greenen er godt beskyttet af vand. Men banen åbner sig for alvor op når man kører mod det tredje teested og synet af det let kuperede terræn med bjergene i baggrunden er indbydende.

Hul3

Hul 3 | Santana Golf

Hul 3 og 4 er ren fryd for øjet og især indspillet med hul 4 er både en visuel nydelse, men kan også være særdeles vanskeligt. En krydsende vandhazard, bunkers og masser af træer dækker godt for den forholdsvis store green. Et af de bedste golfhuller på Santana Golf.

Green hul 4 | Santana Golf

Green hul 4 | Santana Golf

Hul 5 er et kort par 4 hul på 296 meter, som doglegger en smule højre og ikke bør give nævneværdige problemer. Det bør næste hul heller ikke. Det 321 meter hul 6, med et hævet teested kan den langtslående med lidt held og god præcision sende den på pladen. Man kan nemlig skære en god del af længden af ved at gå direkte mod green og undgå dogleggen. Hul 7 er et mellemlangt par 3 hul på 165 meter med lidt plads og vandhazard. Tungen skal holdes lige i munden på teestedet, til genæld er green forholdsvis uden problemer.

Hul 7 | Santana Golf

Hul 7 | Santana Golf

På hul 8 kan man til gengæld ikke skære hjørner af . Det monster lange par 5 hul på 541 meter kræver 3 gode (og lange slag), hvis man skal gøre sig forhåbninger om en par eller bedre. Afslutningen på for-ni består består af et blindt drive, men når man er over bakken er der ingen forhindringer og muligheden for en god score er mere end god.

Starten på bag-ni er et endnu en visuel nydelse. Et 425 meter par 5 hul med masser af plads på fairway og som spilles lidt ned ad bakke. Når dit drive er placeret midt på fairway og så skal man beslutte sig om man vil gå efter green i to eller med et layup  og nyde den smukke afslutning med en green beskyttet af en stor sø.

Hul 10 | Santana Golf

Hul 10 | Santana Golf

Green hul 10 | Santana Golf

Green hul 10 | Santana Golf

Hul 11 er et kort par 4 hul på 265 meter og med en green godt beskyttet af bunkers og svagt hævet over fairway. Hul 12 er endnu et mellemlangt par 3 hul på 153 meter. Teestedet er placeret over green, men vinden fra bjergene kan godt drille en smule. Hul 13 minder en smule om hul 9, men en smule kortere og bør ikke give nogen problemer.

Green hul 13 | Santana Golf

Green hul 13 | Santana Golf

Hul 14 er på papiret banens letteste hul og det kan der ikke være indvendinger imod. Par 4 hul på 265 meter , som spilles svagt ned ad bakke og en forholdsvis stor green. Hul 15 til gengæld er der masser der gode udfordringer i. Et par 5 hul på 489 meter som doglegger lidt højre og dernæst venstre. Man kan cutte noget af længde ved i andetslaget og gå henover et hav af bunkers og direkte mod green.

Santanas sidste par 3 hul finder du på hul 16. Et forholdsvis kort par hul, men til gengæld er der masser af vand i spil. Et fint  hul, som bør give point på kontoen.

Hul 16 | Santana Golf

Hul 16 | Santana Golf

De to sidste huller på Santana Golf er rigtig fine huller.Hul 17 er et kort par 4 hul på 307 meter, som doglegger svagt til højre. Green er hævet svagt over green men man bør kunne nå den i to. Afslutningen er en rigtig lækkerbisken. Fra et hævet teested skal man drive ud på fairway uden at ryge i vandhazarden der løber langs højre side. Indspillet mod en green, der er svagt hævet i forhold til fairway og godt beskyttet af bunkers. En svær afslutning.

Aftensol over Santana Golf

Aftensol over Santana Golf

Santana Golf en super bane og blandt de bedste baner i området omkring Malaga. Layout gør at man hele tiden skal tænke golf og standen er der ikke en finger at sætte på, da Spanskgolf besøgte banen. Baneplejen er faktisk så meget i højsædet, at man han en greenkeeper rundt på anlægget for at rette nedslagsmærker op efter den sidste bold og det er med til at give Santana Golf nogle af områdets bedste greens. Alt i alt en bane man absolut må spille, hvis man besøger  området omkring Mijas / Fuengirola.

Hdc: Mænd 26 / Kvinder 34

* Green Fee 18 Huller € 69,5-107 (Højsæson: marts, april, maj, oktober, november)
* Green Fee 18 Huller € 64-85,5(Middelsæson: januar, februar, jul og påske)
* Green Fee 18 Huller € 59-69,5 (Lavsæson: juni, juli, august, september, december)
* Buggy € 15
* Trolley € 6
* Leje af golfsæt € 32
* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Restaurant
* Bar
* Pro Shop
* Online booking
		
Santana Golf
Carretera La Cala-Entrerríos, s/n, Mijas Costa
29649 - Spanien

E-mail: greenfees@santanagolf.com
Telefon: +34 951 062 560
www.santanagolf.com