Der hersker ingen tvivl om at Golf Son Gual hører til blandt Mallorcas, og måske Spaniens, bedste golfbaner. Her er kræset for alle detaljer; omklædningsrummet, restauranten, klubhuset med det imponerende udsyn til Palma-bugten, og ikke mindst de 18 huller.

Son Gual | Hul 9

Son Gual | Hul 9

 

Hul 15

Son Gual | Hul 15

Son Gual Golf blev indviet i 2007 med design af tyske Thomas Himmel og er en virkelig topklasse bane med masser af udfordringer både i form af vandhazarder og intet mindre end 66 strategisk placerede bunkers. Det er således en bane som kræver præcision og stabile slag. Det gælder også fra teestederne, som giver hele seks forskellige muligheder (sort, hvid, gul, grøn, blå og rød), hvilket igen bevidner Son Guals kvalitet.

IMG_2257

Son Gual | Tee Markering

Allerede på første teested får man et indblik i hvad der venter på Son Gual. Højt hævet over fairway og med bunker både i venstre og i højre kræver det præcision fra første sving, og bunkerne gentager sig generelt rigtigt meget på de første ni huller og især hul 3, et kort par 4 hul, kan det betale sig at spille defensivt. På hullerne 4, 5 og 6 bliver de allestedsnærværende bunkers suppleret af de første vandhazzarder. Hul 7 er et forholdsvis langt par 4 hul på 381 meter, som spilles op ad bakke og med et skarpt dogleg højre. Et svært hul. Hul 8 er en af de få huller på Son Gual, som ikke byder på bunkers, det betyder dog ikke at det ikke er en fordel at holde sig på fairway. Hul 9 er et smukt og langt par 3 hul på 170 meter. Vand i venstre og bunker i højre og en skøn udsigt mod klubhuset, kan gøre det svært at holde fokus.

Son Gual Map

På bag-ni kommer vandet langt mere i spil, mens der drosles lidt ned på antallet af bunkers. Især på det 468 meter lange par 5 med vand begge sider af fairway, skal man holde tungen lige i munde. Et andet af de huller på bag-ni, som er værd at trække frem er hul 15. Et smukt par 3 hul, hvor man fra et lidt forhøjet teested skal slå over en bunkerfyldt slugt. Det er en god idé at gemme lidt kræfter til det smukke og krævende hul 18. Et 482 meter langt par 5 hul med to-delt fairway hiver det sidste ud af folk, men er en værdig afslutning på Son Gual. Vand i spil på alle meter og en smal green gør 18 til en mindeværdig oplevelse.

Hul 10

Son Gual | Hul 10

Son Gual er en test for de fleste og en bane som kræver fokus hele vejen rundt. Generelt er det vigtigt at vide længden på ens slag og på Son Gual er det absolut vigtigt, hvis man vil herfra med en god score. Skal man dryppe lidt malurt i bægeret, må det være placering ved siden af Palma Lufthavnen, hvorfor man må forvente en del overflyvninger. Ellers er alt af top kvalitet på Son Gual og absolut en bane, man må unde sig selv at spille en dag.

Hul 12

Son Gual | Hul 12

Hdc: Mænd 24 / Kvinder 36

* Pro Shop
* Buggy
* Leje af køller
* Restaurant
* Bar
* Pro Shop
* Hotel
* Green Fee ordning
* Online booking
* Undervisning
* Green Fee 18 Huller € 125
* Green Fee 18 Huller € 105 (Lavsæson: juni, juli, august, september)
* Buggy € 40
* Trolley € 8
* Leje af golfsæt(Son Gual) € 20
* Leje af golfsæt (Cobra € 35
* Driving Range 24 bolde € 3
Son Gual Golf Club
Finca Son Gual
MA 15 - Palma-Manacor, Km 11,5 Palma de Mallorca
07199 - Spanien

E-mail:	info@son-gual.com
Telefon: +34 971 785 899
www.son-gual.com