Son Vida Golf – Golfbanen i Palmas baggård

Son Vida Golf ligger i udkanten af hovedstaden Palma de Mallorca og dermed en oplagt bane at spille, hvis man opholder sig i den Mallorquinske hovvedstad. Son Vida er sammen med Son Quint Golf og Son Muntaner Golf alle tre baner som hører under samme konsortium – Arabella Golf Group.

Son Vida er Mallorcas ældste og mest traditionsrige bane. Banen blev indviet i 1964 og besidder en vis charme, hvor de mange smukke træer virkelig har fået lov til at sætte præg på banens layout. I 2001 gennemgik banen en større renovering og den fremstår i dag som en flot og krævende golfbane i fantastiske omgivelser.

Men følelsen af historie og tradition mærker man straks på Son Vida og selv om de 18 huller med sine 5.601 meter (par 72) spilles forholdsvis kort. Der er masser af fine udfordringer på banen og igen så gør de smukke omgivelser noget for den wow-oplevelse, som Son Vida er garant for. En lille kuriositet, som bevidner den klasseoplevelse der venter på Son Vida. I starten af 90’erne lagde banen græstæppe til Europatouren og det mærkes stadig, når man gæster banen.

Kontaktoplysninger

 

Son Vida Golf

Carrer Solleric, 1, 07013 Son Vida, Illes Balears, Spanien

Tel. +34 971 79 12 10

mail: golf.mallorca@arabellagolf.com

web: www.arabellagolfmallorca.com